JUST DO IT ...

Overspringshandlinger. Den bedste måde at overkomme dem på ? Udsæt dem ! 
Ligesom så mange andre uønskede vaner, kan du komme overspringshandlingerne til livs ved at (gen)kende mønstrene. Her et par bud på hvordan.

Overspringshandlinger kan antage de mest besynderlige former - alt lige fra at sortere sokkerne efter farve og størrelse, over indeksering af DVD-samlingen i alfabetisk rækkefølge til endeløs kanalrundfart med betydelig forringelse af intellektet til følge.

Lyder det bekendt ?

Det første skridt til at overkomme vanen med at udsætte ting, er at genkende mønstret.
At sige til sig selv: "ah - dette er en overspringshandling".

Ikke noget med at dømme, sige øv, eller tæve sig selv over at du gør det - bare erkend det, og kom videre.


Vi definerer i daglig tale en overspringshandling som: "En aktivitet som udføres, istedet for at udføre en aktivitet der BURDE udføres".

Jeg inddeler overspringshandlinger i tre kategorier:

1. De Gode
2. De Dumme
3. De Virkeligt Åndsvage

1. De Gode.
En "god" overspringshandling, er én som trods alt er formålstjentlig, ift de mål man har sat sig.

Fx så er det at foretage "akademisk rengøring" selvfølgelig en overspringshandling, og ikke videre formålstjentlig ift. at læse sit eksamenspensum.

På den anden side, hvis køleskabet huser tolv forskellige former for skimmelsvamp, så er det ikke helt dumt at bruge en time eller to i selskab med gummihandsker og desinfektionsmidler. Man skulle jo nødigt pådrage sig en slem omgang pølseforgiftning og være nødt til at sygemelde sig den pågældende eksamen pga dårlig køkkenhygiejne ...

At løbe en tur i skoven istedet for at skrive sit nyhedsbrev er da bestemt en overspringshandling. På den anden side, kunne det jo være, at man netop fandt inspirationen til indholdet af samme nyhedsbrev på løbeturen. Og motion skal man jo have under alle omstændigheder ...

2. De Dumme.
Til kategorien "dumme overspringshandlinger" hører dem, som ikke rigtig er konstruktive - nævnte DVD-indeksering er et godt eksempel.

Nuvel, det er da meget rart at kigge på sin filmsamling og vide, at nu står "Blå" lige til højre for "Apocalypse Now", men strengt taget er væsentlighedskriteriet for konstruktiv adfærd mildest talt tyndt opfyldt, når nu målet hed noget med "mere salg" eller "bedre uddannelse".

At finde "de helt rigtige sko", førend du starter projekt "kom iform", nuvel - der er forskel på sko, men helt ærligt, er det nu også nødvendigt at prøve 500 forskellige par fra 20 forskellige outlets, førend du beslutter dig ?

3. De Virkeligt Åndsvage.
De VIRKELIGT åndsvage, er de overspringshandlinger som hverken tjener nogle af dine målsætninger, eller er konstruktive på noget plan overhovedet.

Jeg vil mene, at genudsendelser af "Friends" eller diverse kedsommelige docu-soaps må høre til denne kategori. Ligesom opdatering af Fjæsbogs-status med ligegyldigheder, at kommentere på perifære venners ligegyldigheder og/eller lede efter youtube-videoer med katte der falder over spædbørn.

Og ret beset, så hører dét at afprøve sytten forskellige alternative fonte til et allerede fint funktionelt website OGSÅ til kategorien "De Virkeligt Åndsvage".

Så skal du endeligt lave overspringshandlinger, så lad dem i det mindste være nogle, som hører til den første kategori.

Fælden er naturligvis, at de fleste mennesker bliver verdens bedste forhandlere, dét sekund en overspringshandling skal retfærdiggøres overfor Samvittigheden. Og de overspringshandlinger der reelt sét både er dumme og åndsvage, bliver nemt kategoriseret som "gode". Fordi hold da KÆFT hvor kan man bare lære rigtig meget af at se dét der afsnit af "Friends" hvor ... eller nøøøj hvor har man bare fortjent at "holde en pause" fra at lave ingenting.

Som regel "finder vi på" en overspringshandling, når det vi BURDE gøre - dét vi har COMMITTET os til at gøre, og dét vi essentielt sét udemærket ved er det mest FORNUFTIGE at bruge tiden på, lige nu - Bare ikke lige er dén ting vi har allermest LYST til at gøre.

Enten fordi:

• Der ikke er helt styr på hvordan du kommer igang.

Fx at skrive et nyhedsbrev eller lave en problemformulering / løse en opgave, skrive en salgstekst eller en anden konkret opgave. Så var det måske bedre at lave lidt mere research.
Så er man jo på den "sikre side" ... Men i bund og grund er det overblikket der halter. Så find ud af, hvad formålet med opgaven er. Hvad er succeskriteriet ?

• Du er bange for at "gøre det forkert".

Fx at tage telefonen og ringe til en potientiel kunde, du kunne jo risikere at tabe salget. Skrive første kapitel af specialet, det kunne jo risikere at være noget vrøl. Få lavet en hjemmeside til den fine geniale idé du har haft de sidste fem år, du kunne jo risikere at den blev grim.
Bevares. At gøre ting "forkert" er en reel risiko. Men at gøre ingenting, er er den SIKRE vej til 100% fiasko. At gøre NOGET, er kun 50% chance for fail. Jeg tager gerne 50 over 100.

• Du reelt sét synes at dén opgave der ligger og venter, er hamrende kedelig at udføre.

Fx at opdatere noget produktinfo, lave regnskab eller læse pensum til et fag du bare ikke fatter relevansen for din fremtid af. Eller tage løbeskoene på og komme ud i kulden.

Den slags opgaver kan "jo vente". Altså de haster jo ikke. Rigtigt. Endnu.

Men LYST er komplet irrelevant - lyst kan du ikke betale regninger med, og der er, såvidt jeg ved, aldrig nogen der hverken har bestået eksamener eller blevet millionærer på "lyst" alene.

Vi kan godt lide at sige, at det skal være "lysten der driver værket". Og det er for så vidt også sandt nok. Problemet er bare, at hvis ikke lysten parres med en god portion selvdisciplin, driver vi bare omkring i små cirkler.

Når du tager dig selv i at lave noget andet, end dét du egentlig havde sat dig for, så spørg dig selv:

• Hvorfor gør jeg det her ?
• Hvad får jeg ud af det ?
• Hvordan bringer dette mig tættere på mit mål ?

Det kræver selvfølgelig, at du ved præcis hvad dit mål ER - hvis ikke, så er det her du bør sætte ind først. Frekvensen af overspringshandlinger er som oftest direkte proportionel med manglen på fokus. Og manglende fokus er intet andet end uklare mål.

Spørg dig selv, om din/e overspringshandlinger er grundet i manglende overblik, manglende tro på dig selv, eller manglende lyst.

Om det er den ene, anden eller tredie årsag - eller kanske endda alle tre, er i princippet ligemeget. Løsningen hedder i alle tre tilfælde: JUST F***** DO - SOMETHING.



Et lille skridt i den RIGTIGE retning er altid bedre end ti skridt i den forkerte.


Spørgsmål ? Kommentarer ?

Begge dele er velkomne på n-fluence.blogspot.com